Søren Banjomus' jul

Årets juleforestilling på Vejle Amatørscene bliver Søren Banjomus' jul, en julemusical af Troels Bering med musik af Lars Løvdal Nielsen. 

 

Søren Banjomus har besluttet, at musene skal ha den bedste jul nogensinde - men det er ikke så let, når der ikke er mad at spise. Derfor må Søren Banjomus, Lille Tim, Musanna og Smut ud på eventyr for at redde julen. Det kan godt blive farligt, men som Søren selv siger: "Det skal være farligt - ellers er det ikke et eventyr."

 

Har du lyst til at komme med på eventyr med Søren Banjomus, så meld dig til audition d. 11. juni på Vejle Amatørscenes egen scene, Spinderigade 11 D, 7100 Vejle. Prøverne starter i september og der øves tirsdag og torsdag, samt enkelte weekender.

Instruktører er Susanne Nygaard Jørgensen og Tove Bjørn Jensen


Tilmelding på dette link: https://tinyurl.com/SoerenBanjomus


Når man har tilmeldt sig, vil man få tilsendt en audition tekst samt evt. en sang, som man skal forberede til audition. Man vil også få tilsendt en foreløbig prøveplan. Nøjagtigt tidspunkt til audition sendes i ugen op til.

 

Emil fra Lønneberg

Skal du være med til at lave denne sjove, skøre forestilling i Vejle, så er det nu du skal komme ud af terrinen og melde dig til audition.

Forestillingen spiller i efterårsferien altså lørdag og søndag i uge 41 og nogle gange i løbet af uge 42 på vores egen scene.

Vi øver tirsdage og onsdage, samt nogle weekend dage i løbet af efteråret. Der er opløb i uge 41.

Audition holdes i vores lokaler, Spinderigade 11D, 7100 Vejle på følgende datoer:
Tirsdag 26/5 kl 18:30 til 21:30
Onsdag 27/5 kl 12:00 til 17:00
Torsdag 28/5 kl 14:00 til 21:00
Kan du ingen af de ovenstående tider så er der også mulighed for video audition.

Angiv i tilmeldingen hvilke tider/video der passer dig bedst. Der er tilmeldingsfrist 23/5.

Klik på dette link for at komme til tilmeldingen: https://tinyurl.com/EmilFraLoenneberg